7 I Dania Connect – ”Fornuft og ansvarlighed går hånd i hånd”

I denne episode taler vi med adm. direktør og ejer Frank Kruse Jensen og bestyrelsesformand og ejer Anders Bahn Christiansen fra Dania Connect A/S. Omdrejningspunktet for samtalen er virksomhedens arbejde med at integrere bæredygtighed i virksomhedsstrategien og gøre det til en naturlig del af alt fra driften af virksomheden til branding og kommunikation. I episoden kommer vi også omkring vigtigheden af målpunkter og baseline til aktivering i markedet gennem “de ni omtanker”. Lytteren får indsigt i processen hele vejen fra tanke til handling - og endda et nyt virksomhedsnavn. Til sidst, en stor tak fra både kissCSR og Won Won for et godt samarbejde med Dania Connect og indstillingen til Danish Transport Award 2020.

Om Podcasten

Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af Won Won Brand- & Designbureau og strategihuset kissCSR