4 | Ege Carpets – ”Bæredygtighed er et spørgsmål om holdning

Kommerciel direktør hos ege carpets, Svend Aage Færch Nielsen fortæller om den grønne tråd der løber gennem virksomheden. Ege carpets har for nyligt lanceret en ambitiøs strategi for bæredygtighed frem mod 2030. Planen omfatter de fire hovedpunkter: bæredygtige tæpper, ”closing the loop”, fra affald til resurse og klima positiv. I denne episode af Ny tid, Ny agenda fortæller Svend Aage Færch Nielsen om vigtigheden af at arbejde med bæredygtighed om end vi taler kunder medarbejdere eller sågar verdenskendte designere. ” Hvis man ikke selv har den rette holdning til bæredygtighed, så bliver det bare et minimum, det er også lidt et spørgsmål om religion. Det er altså ikke alene et spørgsmål om god forretning, men også et spørgsmål om en ordentlig holdning.

Om Podcasten

Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af Won Won Brand- & Designbureau og strategihuset kissCSR