Om hvordan vi forstår og lever med sorgen – Mai-Britt Guldin

Når døden os skiller - A podcast by Landsforeningen Liv&Død

Categories:

"Vi kommer fra et sted, hvor vi havde en meget snæver idé om, hvad sorg var, og så kunne sørgende let komme til at føle sig forkerte, hvis de ikke gjorde det på en bestemt måde."   Sådan fortæller psykolog og forsker Mai-Britt Guldin om, hvordan forskning om sorg kan have direkte indflydelse på den sørgendes liv – både på godt og ondt. For gennem årene har forståelsen af sorg ofte været forenklet eller misforstået, og det har til tider påvirket sørgendes liv ved at skabe urealistiske forventninger til, hvordan man "bør" sørge.   Mai-Britt har over 20 års erfaring med mennesker, der har gennemgået tab, sorg, alvorlig sygdom og livskriser. I sin forskning forsøger hun hele tiden at forstå sorgen fra nye vinkler og få nye sider af den med. For hun tror, at sørgende forhåbentlig vil føle sig mindre ensomme, jo flere aspekter vi får ind i definitionen – og i behandlingen.   I episoden taler Stine Buje med Mai-Britt om hendes nyeste bog, der præsenterer et mere helhedsorienteret blik på sorgen. De kommer omkring, hvordan man kan adskille sorgen fra andre psykologiske reaktioner, og hvordan den kan tage forskellige former – fra det sociologiske og psykologiske til det fysiske.___Medvirkende: Mai-Britt GuldinVært og tilrettelæggelse: Stine BujeProduktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25Redaktion, postproduktion, logo og grafik: Eva MyrtueIdé og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

Visit the podcast's native language site