#7 Mikkel Frey

I Danmark bryster vi os af, af vi er broernes land. At vi gennem generationer har forstået at flette hele Danmark sammen og skabe sammenhængskraft. Men kan en bro også betyde noget for det enkelte menneske? Det undersøger vi i dette afsnit af ”Mit Sted”. På en smuk sensommerdag mødes vi med forfatteren journalisten og den passionerede lystfisker Mikkel Frey. Han har udpeget Dronning Alexandrines bro mellem Sjælland og Møn som sit helt særlige sted - og en evig vej til magiske oplevelser.

Om Podcasten

Et solstrejf gennem vinduet på det gamle badehotel, duften af nyvasket trægulv, glæden ved at bygge om og minder om venskaber i et helt særligt hjørne af skolegården. Arkitektur fra mindste detalje til største skala vækker følelser. Og det skaber rammen om begivenhederne i vores liv. I podcasten ’Mit Sted’ tager kendte danskere os med til et sted, der er helt specielt for dem. Et sted, der har betydning for deres liv og hvor arkitekturen spiller en rolle for de følelser og minder, der vokser frem. ’Mit sted’ sætter fokus på, hvad arkitekturen, landskabet og de bygninger og byrum, vi færdes i, betyder for din, min og vores alle sammens livskvalitet. Serien er lavet på initiativ af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Lyt med og bliv klogere på sammenhæng mellem det vi bygger, og det du føler.