Min tone i livet: Maria Montell - Stan Getz & João Gilberto, The Girl from Ipanema

Maria Montell fik bossa nova ind i blodet som helt ung, hvor hendes far ofte spillede den rolige brasilianske musik om eftermiddagen. En af de plader, der kørte i flittig rotation, var den legendariske Getz/Gilberto med åbningsnummeret "The Girl from Ipanema" (1964). Kærligheden til bossaen hang ved og fandt vej ind i Marias egen musik, bl.a. landeplagen "Imens Hun Sang (Di Da Di)" (1996) og albummet Bossa For My Baby (2005). Kærligheden til Getz/Gilberto har hun givet videre til sine børn. Og selvom deres ører ikke altid er pivåbne for "mors bossa", så er Maria overbevist om, at de en dag nok skal få smag for musikken. Når tiden er moden... Varighed: 7:03

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.