Min tone i livet: M. Rexen - Carl Orff, Carmina Burana: O Fortuna

Musikeren M. Rexen var som ung bosat på en institution, han gerne ville væk fra. En dag stak han af med en minidisc-afspiller med The Doors i ørene. Men efter "Riders of the Storm" var klinget ud, begyndte et andet og mere chokerende musikalsk stormvejr. Åbningssalven "O Fortuna" fra Carl Orffs Carmina Burana (1936) præsenterede M. Rexen for en helt ny følelsesmæssig horisont. Og det inspirerede ham til at bearbejde sit indre stormvejr kunstnerisk. M. Rexen er aktuel med albummet Tending to the Vulnerable Things. Vi beklager den let forringede lydkvalitet på optagelsen med M. Rexen. Varighed: 5:09

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.