Lone Carmel - familieterapeut og relationsekspert #152

Mental Vinder - A podcast by Bjarne Nielsen

Categories:

Hvordan får jeg livet som forælder til spille godt sammen med at være et selvstændigt menneske med karriere og personlige interesser? I 2020’erne føler mange et enormt pres på at skulle præstere på (for) mange arenaer og være online 24/7, have et hjem der shiner og være den overskudsagtige forælder der lige bager en kage til klassen. Dagens gæst Lone Carmel er familierådgiver og ekspert i hverdagsrelationer. Hun driver relazion.dk og hjælper familier, par, individer og virksomheder med at få bedre og stærke relationer. Det handler om mennesker hver dag, når Lone  står ud af sengen. Og de første, som hun tænker på, er hendes børn - har de det godt. Glæd dig til en spændende samtale, hvor Lone på en elegant og inviterende måde giver gode tips til bedre relationer i familien og i livet generelt. Lone svarer på spørgsmålet:  Hvilke råd har du til familie- og karrieremennesket for at kunne fungere i 2020’erne? Vi kommer vidt omkring: Snapchat, ”Smiley-dørmåtten, ”Tik Tok, Piet Heins ”Ting tager tid”, Jesper Juuls bog: ”Her er jeg, hvem er du”, læsestund, idræt, alkohol, træk vejret og selvværd vs selvtillid. Det er en dårlig ting kun at møde mennesker, der ligner dig selv. Lone har skrevet bøgerne ”Hverdagsrelationer” og ”Demens, dilemmaer og stjernestunder”. I virkeligheden er vi nogle gange ikke glade for os selv. Det er lidt ærgerligt, for vi har jo os selv med hele tiden. Hvorfor elskede min far og mor mig ikke. Hvorfor overholder de ikke aftaler? Alle har brug for at være god til noget. Man er god nok som man er, uanset hvad. Piet Heins tre T’er: Ting tager tid Når nærværet er taget ud af familien eller tempoet er hæsblæsende på ens job, så får vi ikke refleksionen med. Og så bliver vi bliver nogle gange lidt dumme og kommer lidt op i det røde. Det er rigtigt vigtigt at grine; humor er en sindssyg vigtig ting, for at vi trives. Mor og far har ansvaret for stemningen i familien, det gælder også for lederen på jobbet. Få ”Nu skal min familie have det bedste af mig” og ”Hvad er det egentlig jeg gør for mig selv?” til at gå hånd i hånd. Vær et ordentligt menneske. Vær dig selv, du er god nok. Kram din nabo. Der er en god grund til, at folk handler som de gør. Det er ikke altid hensigtsmæssigt, men det skyldes at vi har nogen skyggesider, som gør at vi handler. 3 gode råd: Træk vejret, find dine skyggesider, vær nysgerrig og giv noget af dig selv. Lone vil gerne invitere Laura Carmel og Lillian Gregersen i Mental Vinder studiet. Vil du lære Lone bedre at kende: Hun har skrevet bøgerne ”Hverdagsrelationer” og ”Demens, dilemmaer og stjernestunder”. Du finder Lone på hendes hjemmeside: https://relazion.dk/ eller på Facebook: https://www.facebook.com/relazionroskilde.   Har du feedback til podcasten, så skriv gerne til [email protected]. Abonnerer du endnu ikke på Mental Vinders podcast, vil jeg anbefale dig at gøre det. Så får du altid den nyeste episode, når den udkommer. Og du kan nemt afmelde dig igen.  Denne episode er en genudsendelse af episode #58.

Visit the podcast's native language site