Klædt på til arbejdslivet – Karoline Keller og Josephine K. Pedersen #155 1. del
Mental Vinder - A podcast by Bjarne Nielsen
Categories:
Når de nyuddannede står overfor at skulle starte i deres første ”rigtige” job… Hvilke bekymringer har de? Kan jeg slå til på arbejdsmarkedet? Er der nogen, der vil ansætte mig? Får jeg nogen venner på mit nye job? Kommer jeg til at trives? Karoline Keller og Josephine Kugelberg Pedersen (begge har gennemført cand.merc.psyc. studiet) har lavet specialet: Klædt på til arbejdslivet - Et casestudie af væsentlige kompetencer for CBS-studerende i transformationen fra studieliv til arbejdsliv. Jeg har haft besøg af de to kvinder i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke og springet fra studie til arbejdsliv. ”Vi vil gerne give de studerende et skud selvtillid på vejen til det første job. Hvis vi ikke ved hvor det går galt henne, eller hvilke spændinger der er mellem de studerendes forventninger og lederne, så er det rigtigt svært. Vi har med vores opgave forsøgt at give de studerende et sprog; fx de må gerne være ærlige, de skal ikke oversælge sig selv til jobsamtalen og når de starter i jobbet.” Der er fem relevante kompetencer for den nyuddannede kandidat/bachelor: At være ærlig At acceptere utilstrækkelighed At indgå i et team At turde vælge om At trives i kedsomhed ”Jeg føler ikke, at jeg har opbygget en eneste kompetence i løbet af mine fem år på studiet. Når jeg kommer ud på mit første job, så har jeg ikke noget at skulle have sagt, da der er kolleger med 20-25 års erfaring.” 16.40 Karoline og Josephine har allerede delt deres speciale med erhvervslivet. Nordea har inviteret dem indenfor. 19.00 Vi taler om indholdet i et jobopslag og hvordan det påvirker de studerende. 21.30 Karoline og Josephine fortæller, hvad der kendetegner en Mental Vinder, når man er i studieverdenen eller i gang med sit første job. Karoline: Jeg tør tage nogen chancer for at udvikle mig og er optaget af livslang læring. Josephine: En Mental Vinder kender sine værdier. Jeg tør takke nej til jobbet, da jeg ikke tror det er det rigtige job for mig. Mange er bekymrede for om de kan lide deres job og om de kommer til at trives. Virksomhederne ønsker, at medarbejderne fortæller, hvis de ikke trives. 44.00 Hvad ser Josephine og Karoline tilbage på med stolthed i deres liv? Josephine er stolt over dette afgangsspeciale: Klædt på til arbejdslivet. Karoline er enig med Josephine. Og Karoline fortæller også om hendes eventyr som rejseleder, der startede da hun var 18 år. I episode #156 kan du høre 2. del af samtalen om at blive klædt på til arbejdslivet. Du kan komme i kontakt med kvinderne her: Karoline Keller Rolsted: linkedin.com/in/karoline-keller-rolsted-945690a4 Josephine Kugelberg Pedersen: linkedin.com/in/josephine-kugelberg-pedersen-54b33a179