Jonas Grau Thomsen - farvel til min kørestol #142

Mental Vinder - A podcast by Bjarne Nielsen

Categories:

Glæd dig til at møde et passioneret menneske, som har en drøm, som han er i gang med at realisere: "Jeg ønsker at kunne rejse mig fra kørestolen og tage i parken med min søn, gynge ham og rende rundt som de fleste andre fædre gør med deres børn." Ordene er Jonas Grau Thomsens, som er gæsten i denne episode.  Et af midlerne er udviklingen af exoskeletter, og det er Jonas optaget af. Han vil ud at fortælle verden om mulighederne. Jonas oplever mange stigmatiseringer over for mennesker med forskellige handicap rundt om i verden. Konsekvenserne af dette er, at mennesker med handicap ofte ses som andenrangs borgere. Jonas er næstformand i foreningen Iværksættere med handicap. Det er noget, som han er meget optaget af, og noget han brænder for at ændre. Nu er han i studiet til en spændende samtale om at være en Mental Vinder, når man som ham har et handicap. Han blev som 1-årig ramt af cerebral parese (CP), som gør at han bruger kørestol. Hør om ”ham look a like puddelrockeren” fra 80’erne med en skriggrøn Kawasaki kørestol, en ung fyr, der satte sig selv i scene for at få en anden slags opmærksomhed. 4.25 Hvad er et exoskelet? Hvem kan få gavn af det? 8.30 ”Jeg vil udbrede kendskabet til exoskeletter” – og en succeshistorie fra USA. 13.30 En snak om en svær skolegang på specialskole og de første skridt på ”exoskelet-rejsen”. 17.15 Det er vigtigt at have en drøm og holde fast i den. Uanset hvad omgivelserne siger til en. Drømmen om at blive den første astronaut med et fysisk handicap.  22.00 Spiller du hovedrollen i dit liv? Jonas har taget hovedrollen i sit liv. Se evt. denne video: https://www.youtube.com/watch?v=sRKNCJC-jME 22.55 Hvad er en Mental Vinder for Jonas og en sammenligning med ”The hero’s journey”. 27.00 Har du altid været mentalt stærk, eller har der været episoder i dit liv, som har gjort dig stærkere?  30.00 Hør om Jonas’ drøm og mission: Kan jeg gøre noget godt for et andet menneske, så er jeg glad. 37.00 Hvor vil Jonas gerne være mentalt stærkere? Struktur og disciplin kan udvikles, men det kan være svært når man som ham er enormt nysgerrig og gerne vil have ny viden. Jonas kommer med et godt råd til sig selv og jer der lytter med, blandt andet inspireret af Simon Sinek. 44.30 En snak om ordet innovation, minimum viable products, Elon Musk, Thomas Edison og konkurser. Husk - vi er alle innovative. 50.40 Gode råd fra Jonas til at blive mentalt stærkere. Hør om Saras Sarasvathy’s theory of Effectuation. Er du studerende, jobsøgende eller utilfreds med dit nuværende job, er der også et godt råd til dig. 57.00 Hvad ser du for dig, hvad hører du og hvad mærker du, når du er på toppen og er en Mental Vinder? 1.00.00 Hør Jonas’ råd til sit yngre jeg i 20’erne. 1.02.50 Jonas’ råd til sit ældre jeg – om 10 år, hvor Jonas er midt i 40’erne. Vil du i kontakt med Jonas finder du ham her på LinkedIn: linkedin.com/in/jonas-grau-thomsen.   Tak for at du lytter med.   Denne episode er en recast af episode #24.

Visit the podcast's native language site