Naja Marie Aidt

Dagens gæst er Naja Marie Aidt, som fortæller om sit arbejde med bogen "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage". Selvom den udkom i 2017, har hun stadig svært ved at tale om bogen, for den bygger på tabet af hendes søn, som på tragisk vis døde i 2015 - og faktisk oplever hun, det er sværere nu efter corona. I programmet fortæller hun om sin research i sorglitteratur til bogen, og hvad hun mener, litteratur kan i en sorgperiode.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.