Matias Faldbakken: En barndom uden vidner

Den norske stjerneforfatter Matias Faldbakken er aktuel på dansk med romanen ’Stakkel’, som handler om at være forældreløs og forsømt. Det er den sværeste roman, han hidtil har skrevet. ”En barndom uden vidner” var sætningen, som Faldbakken fik i hovedet, efter han havde læst en artikel om en mand, der boede langt fra civilisationen i flere årtier. ’Stakkel’ bygger på research i fænomenet vildtbørn, men Faldbakken er også ”påpasselig med ikke at researche det ihjel”, fortæller han i programmet. Han fortæller også om forskellen på at arbejde som forfatter og billedkunstner, og hvordan hans opvækst i et kunstnerisk hjem har påvirket ham. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.