Christian Jungersen

Dagens gæst er Christian Jungersen, som fortæller om arbejdet med sin kommende roman "Du kan alt". Den rammer landets boghandlere fredag d. 24. september og er et stort tobindsværk centreret sig om midtlivskrisen. I romanen følger vi 48-årige Per og hans forsøg på at genstarte livet efter en skilsmisse. Romanen har været 9,5 år undervejs, og ligesom til sine forrige romaner har Christian Jungersen i arbejdet med den gjort brug af en særlig metode kaldet 'method writing'. Hvad den går ud på, forklarer han i programmet, hvor han også afslører om romanen er solgt til filmatisering eller ej.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.