MediaCast 42: Piano Media - revolutionerende eller regional?
MediaCast - A podcast by Camilla Mehlsen
Categories:
Er det en revolutionær model eller blot en regional spiller? Det er spørgsmålet, når det gælder det slovakiske betalingssystem for medieudbydere, Piano Media. Piano Media har lanceret en betalingsservice for digitalt indhold i Slovakiet og Slovenien, hvor brugerne for ca. 3-4 euro om måneden kan få adgang til online materiale fra flere forskellige konkurrerende aviser og magasiner. Systemet minder om kabel-tv-modellen, hvor brugeren betaler en fast månedlig pris for at få adgang til en lang række kanaler. Piano Media har planer om at udvide forretningen til i alt ti lande inden udgangen af 2013. De første fem lande er i Europa, og fra 2013 ser Piano Media et potentiale uden for Europa. Hør i ugens MediaCast, hvorfor Tomáš Bella ikke tror på mikrobetaling, og hvordan det er lykkedes Piano Media at få konkurrerende medier til at gå sammen om en model. Først i MediaCast giver chefredaktør Anders Heering fra MediaWatch en vurdering af det danske avismarkeds kamp om de digitale læsere.