Manderegler - med Emma Holten og Anders Haahr 2:5

Om potrygende tabervenner, om jalousi og selvhad, om aber der ikke kan rødme, om hvorfor folk bedre kan lide deres kæledyr end dem selv. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag kapitel 2, 3 og 4. Gæstelæser: Anders Klostergaard, professor i religionsvidenskab, Århus Universitet. Produceret af Filt CPH.

Om Podcasten

En radiobogklub om livets store spørgsmål, især dem der har med mænd og kvinder at gøre. Selvhjælpsbogen '12 regler for livet' af den canadiske psykolog Jordan B. Peterson er blevet en bibel for unge mænd verden over. I fem afsnit læser journalist Anders Haahr Rasmussen og feministisk aktivist Emma Holten den både voldsomt populære og heftigt kritiserede bog sammen med skiftende gæster. Hvad kan de lære af bogen, og hvorfor er den så populær? Produceret af Filt CPH. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.