Pulsen (15): Den store sæsonoptakt

La Liga sparkes igang om få dage og selvom Messi og Ramos er fortid, har Jonas Knudsen og Paulo Chichon nok at fremhæve. Før sæsonen går igang, kigger de to værter nemlig alle holdene igennem. Hvem er profilerne for de 20 mandskaber og hvilken spiller kan måske overraske positivt? Værterne zoomer også ind på fire slagne giganter, før de forudsiger kommende sæsons mestre, top 4, Europapladserne og de tre nedrykkere.

Om Podcasten

Lyden af La Liga er din faste podcast om spansk fodbold med Paulo Augusto Chichon og Jonas Knudsen. Du kan støtte podcasten via: https://lydenaflaliga.10er.app Efter hver runde formidler Paulo og ekspert Jonas Knudsen med lige dele dansk præcision og spansk pasión weekendens La Liga-runde, taler dig igennem de store historier omkring ligaen samt kårer rundens detallazo og jugón. Når bolden ikke ruller, pakker Paulo lydkassen og besøger fans, eksperter, journalister, spillere og forfattere med relation til spansk fodbold til dybdegående samtaler rundt om fodbolden og nærgående klubportrætter via de medvirkendes personlige indsigter. Podcasten er også stiftet med ambitionen om at samle fællesskabet af spanske fodbold-aficionados. Deltag i debatten på følgende medier, og vær med til at forme fællesskabet og podcastens indhold: - Twitter: twitter.com/lydenaflaliga - Facebook: www.facebook.com/lydenaflaliga Om de medvirkende: Paulo Augusto Chichon er vært og stifter. Desuden spansk fodboldekspert for Ekstra Bladet, Holdet.dk og tidligere Mediano. Cand.mag. i Spansk ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og nationalisme. Jonas Knudsen er medvært på Lyden af La Liga, tidligere forlagsredaktør og nu selvstændig redaktør/skribent. Cand.mag. i Spansk og Historie ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og catalansk nationalisme. (twitter.com/JonasGnu)