Maskinstationen 2024 - Episode 43: Mere end 20 år hos GØMA
Landbrugspodcasten - A podcast by Landbrugspodcasten - Mondays
Categories:
Tommy Svaneborg er født og opvokset på en grisegård i Jylland, så han har landbruget helt inde under huden. I dag er han sælger hos Vredo Danmark, men i denne uge spoler vi tiden tilbage. Han kom i lære ved den lokale smed i 1995, hvor han bl.a. lavede landbrugsmaskiner, VVS-artikler og stålkonstruktioner. Der var han i hele sin læretid indtil han var uddannet klejnsmed. I 2000 søgte GØMA i Karup en mand, og den stilling fik Tommy. Et år senere rykkede GØMA afdelingen til Viborg (Gyllebyen) og Tommy flyttede med. Vi skal høre en masse om Tommys over 20 år hos GØMA, og vi bliver klogere på overgangen fra at forhandle gyllevogne fra andre producenter til at de valgte at producere deres egen, som fik stor succes. Jonas Krog, der er maskinfører hos Lunde Maskinstation, og Peter Zilmer, som de fleste måske kender som "Bøvle Kaj", sidder klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med: Ljungby Maskin Danmark & Jysk Medieproduktion.