#6: Aarhus Universitet & Universitetsparken

Aarhus Universitet har en kunstsamling på over 1000 kunstværker. Vi ser på nogle af dem. Værkerne, du kan høre om og se lidt nærmere på, er omkring universitetets gule bygninger. Det er værker, som er synlige, og som du måske har set i forbifarten. I dette afsnit kommer du også ind i parken og hører om universitets gule bygninger, ligesom du skal se et portræt af universitetets ledende arkitekt CF Møller. Podcasten er lavet af FO-Aarhus og er støttet af Velliv Foreningen. Meld dig ind i facebookgruppen Kunst i Aarhus og opsøg fællesskabet om kunsten.

Om Podcasten

Kunst|Samler guider til kunst i det aarhusianske byrum. Vi ser meget kunst uden rigtigt at se det, når vi bevæger os rundt i Aarhus. Kunst|Samler vil få os til at se byens kunst på en helt ny måde eller måske endda for første gang. For kunsten vil os altid noget, og værkerne i Smilets By gemmer på mange overraskende fortællinger om personer, begivenheder og om Aarhus i fortiden og nutiden. Podcasten er lavet af FO-Aarhus og er støttet af Velliv Foreningen. Meld dig ind i facebookgruppen Kunst i Aarhus og opsøg fællesskabet om kunsten.Speak: Helene Gottfred Rosenfeldt Redigering: Kaspar Ottosen