Dansk triumf ved Nordisk Råds prisuddeling & politik på menuen
Kulturen - A podcast by DR
Categories:
Da Nordisk Råd i går uddelte kulturpriser, var der dansk guldregn. Rådets pris for børnelitteratur endte for første gang, siden prisens stiftelse i 2013, i danske hænder. Forfatter og tegner Jakob Martin Strid fik nemlig prisen for bogen "Den fantastiske bus". Derudover vandt den danske komponist Rune Glerup rådets musikpris for violinkoncerten "Om Lys og Lethed". Vi fejrer de danske vindere i dagens Kulturen. Frituregryden spruttede lystigt, da Donald Trump forleden lagde vejen forbi en McDonalds-restaurant, hvor han foran rullende kameraer gik i lære som 'pommes frites'-mager. Et modsvar til Kamala Harris, der flere gange har fortalt, at hun som ung arbejdede i den amerikanske 'fast food'-kæde. Mad og politik er blevet kogt godt og grundigt sammen i den amerikanske valgkamp. Men det er ikke kun i USA, at de to ting hænger sammen. Vi dykker ned i suppedasen og undersøger forholdet mellem mad og politik. Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.