Niclas Bendixen fortæller om CHICAGO

I denne særepisode af Aarhus Teaters podcast KULISSEN fortæller instruktør Niclas Bendixen om musicalen CHICAGO, der spiller på Aarhus Teaters Store Scene fra 2. maj 2024. Du kan blandt andet blive klogere på, hvorfor opsætningen på Aarhus Teater adskiller sig fra den originale version af CHICAGO, hvordan musicalen er udfordrende for de medvirkende, og hvilke temaer der fortsat gør CHICAGO relevant efter snart 50 år på scenen. Vært, tilrettelæggelse og redigering: Louise Sejr Højmark

Om Podcasten

Velkommen bag KULISSEN En podcast fra Aarhus Teater I podcasten Kulissen dykker vært og tilrettelægger Louise Sejr Højmark ned i de mange historier, der findes bag scenerne på Aarhus Teater. I podcasten vil vi fortælle den store historie i den lille. Du vil derfor opleve, at den enkelte episode tager afsæt i noget konkret – fx en aktuel forestilling, en historisk begivenhed eller et menneske med noget på hjerte. Kulissens jingle er fra Marie Koldkjær Højlund og Klaus Q Hedegaards musik til forestillingen Dancer in the Dark (2018)