Kagefabrikken

Hvis du bager 200 gram kagefabrik, en faretruende konkurs, en knivspids skumkage og en absurd mængde dåselatter - lugter det så af komedie eller tragedie? Det, og meget andet, forsøger instruktør Niels Erling og hovedrolleindehaver Kristian Holm Joensen at finde frem til i denne udgave af Kulissen, der handler om Christian Lollikes groteske farce, Kagefabrikken. "Det er den der kontrast hele tiden, der spænder det op. Det er som om at det tragiske bliver mere tragisk, fordi vi griner så meget af det, og det sjove bliver også mere sjovt, fordi det har den der understrøm af alvor. Det er i hvert fald intentionen.” - Niels Erling Vært og tilrettelægger: Mathias Wissing

Om Podcasten

Velkommen bag KULISSEN En podcast fra Aarhus Teater I podcasten Kulissen dykker vært og tilrettelægger Louise Sejr Højmark ned i de mange historier, der findes bag scenerne på Aarhus Teater. I podcasten vil vi fortælle den store historie i den lille. Du vil derfor opleve, at den enkelte episode tager afsæt i noget konkret – fx en aktuel forestilling, en historisk begivenhed eller et menneske med noget på hjerte. Kulissens jingle er fra Marie Koldkjær Højlund og Klaus Q Hedegaards musik til forestillingen Dancer in the Dark (2018)