Saxo Bank langer ud efter TV2-dokumentar: "Vi har intet at skjule"
Kulturprogrammet Babylon - A podcast by 24syv
Categories:
(01:49) Først udskød TV2 deres kritiske dokumentar “Saxo Bank bag Facaden” en uge. Nu har de udskudt den igen - på ubestemt tid. Angiveligt fordi Saxo Bank mener, at den indeholder faktuelle fejl og misvisende påstande. Er det TV2, der i 11. time ikke har styr på fakta? Eller er det Saxo Bank, der har noget at skjule? Vi taler med Saxo Bank om forløbet med TV2. (20:55) Det var en vred DBU-formand, der til et pressemøde i dag udtrykte sin frustration over for FIFA’s beslutning om at straffe landshold, hvis de spiller med de regnbuefarvede “One Love”-anførerbind. Kommer DBU til at gøre modstand eller er det bare tomme ord fra formanden? Vi spørger en fodboldekspert (32:22) I en anmeldelse i Politiken benytter en kvindelig journalist et sexistisk sprogbrug om den nye tv-vært på Natholdet, Hadi Ka-Koush. Men ifølge BT-journalist "taber alle, når kvinder opfører sig som de mænd, de selv hader.” Vi udfolder kritikken. (42:59) Store ændringer ved næste års Eurovision. Fagjuryen er suspenderet i semifinalerne, så det kun er seerstemmer der tæller, og alle i hele verden får ret til at stemme på deres yndlingssang. Eurovision-ekspert Anders Ugilt frygter for fremtidens Eurovision og mener, at tiltagene begår vold mod sangkonkurrencens grundkoncept!Gæster: Lasse Lilholt, kommunikationschef i Saxo Bank Nicklas Degn, journalist og fodboldekspert på Radio4 Aminata Amanda Corr, kulturjournalist på BTAnders Ugilt, radiovært på P3 Vært: Ida GaunøTilrettelæggere: Niels Frederik RickersFrederik WestergaardCecilie DumanskiMaria Asmine DamProducer:Maria Asmine DamRedaktør: Mille Ørsted