Klimakampens historie
Kampen om historien - A podcast by DR - Tuesdays
Miljøbevidsthed er kommet for at blive. Sådan lød det fra Centrum Demokraternes trafikordfører, Arne Melchior, tilbage i 1999. Han mente, at den blyfri benzin var nøglen til at få et bedre klima. Siden har piben som bekendt fået en anden lyd, og en ny klimabevægelse med blandt andre Greta Thunberg i spidsen har de seneste fået vind i sejlene og mobileret især de unge om klimasagen. Men hvad var det for en miljøbevidsthed, der havde indfundet sig ved overgangen til det 21. århundrede? Hvilke kampe var gået forud? Og set i et historisk perspektiv, hvor langt er vi så i dag kommet med vores bevidsthed om miljø og klima? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor og klimaforsker Stefan Gaardsmand Jacobsen. Derudover medvirker også professor i global historie på University of Oxford Peter Frankopan. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 30. januar).