26, del 2: "Skal jeg blive eller skal jeg gå?" Giftigt versus sundt forhold, problemløsning og tilknytning.

Dette er anden del af foredraget fra d. 18/11. I denne del bliver du klog på en række emner: - Hvad kendetegner det sunde parforhold? - Hvad kendetegner det giftige parforhold? Og hvorfor tror vi at visse giftige vaner er sunde? - Gaslighting - Parforholdsmønstre i konflikter- Emotionsfokuseret parterapi - Ikke-voldelig kommunikation - Tilknytningsstile fra barndommen i det voksne parforhold- Hvordan vores tilknytning påvirker os i det romantiske parforhold, og især vækkes til live i konflikterne. - Hvad er cykliske konflikter? Hvad er præference-konflikter og værdi-konflikter? Og hvilken er mest 'medgørlig' for forandring? Igennem fordragets anden del bliver du præsenteret for Cleohs egen model til, at afklare med sig selv, hvor man står i et parforhold, hvor man er i tvivl. Hun guider dig igennem: - Afklaring af problem og sikker og ansvarsfuld kommunikation af problemer. - Problemløsning, motivation og villighed til ændring - De farlige myter, der fastholder troen på forandring, i de tilfælde, hvor det er urealistisk og skadeligt. - Grænsesætning og håndhævelse af grænser, villigheden til at overveje nye veje. Hav gerne blok og papir klar, så du kan noterer dig det, som er vigtigt for dig. Brug gerne foredraget aktivt, også hvis du ikke er i tvivl om det parforhold du er i, eller hvis du er single og tænker tilbage på tidligere parforhold:- "Hvad er mine mønstre? Hvad har jeg med i baggagen?"- "Er der noget jeg kan gøre bedre?"- "Hvordan kan man se, at det er svært for mig, og hvad har jeg behov for?" - "Hvor går mine grænser? Og får jeg sat dem tydeligt, på en sund måde?" - "Hvilket parforhold drømmer jeg om?" Med disse spørgsmål kan du blive endnu skarpere på dine værdier og grænser: Hvad vil du gerne tættere på? Og hvad søger du typisk at undgå? Husk at du kan følge med og se billeder og modeller fra alle afsnittene på facebooksiden og instagram på @ indsigt med cleoh.Slides gives ikke længere ud, pr. 15. december, 2021.Efterlad meget gerne 5 stjerner eller en lille anmeldelse her i Apple Podcast eller Podcast Addict, hvis du har Android. Det sætter jeg stor pris på!Tak fordi du lyttede med! Læs mere om psykolog Cleoh Søndergaard og hendes kurser, blog og podcasts her: www.innervention.dk

Om Podcasten

I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling!Din vært er Cleoh Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. Hun elsker formidling og er desuden klinikindehaver af Innervention. Hun inviterer sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling. Flertallet er psykologer - de har alle noget vigtigt på hjertet, som de brænder for!I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer. INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision.Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen. Cleoh tror på, at gennem mere selvindsigt, får man modet til at vise sig selv venlighed og at man tør udtrykke sig autentisk. Ved at turde udtrykke sig ærligt, opnåes forløsning og ejerskab.Dette er også en mission; at give lytteren modet til at vise mere venlighed og ærlighed overfor sig selv og andre. Så ønsker du et mere balanceret følelsesliv, mere selvværd og blomstring, bedre kommunikation i dine relationer eller blot viden om faget psykologi, er dette podcasten for dig! Om Cleoh Søndergaard:Uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag.Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy. Denne har sit oprindelige ophav i buddhistisk psykologi og er en moderne 3. bølge adfærdsterapi, der blandt andet arbejder med følelser, selvomsorg, heling, metakognition - og har værdier for øje som en central rød tråd.