24: "Hvordan har vi det, skat?" - Det personlige afsnit! - Samtale med min mand Simon Søndergaard & Jan Kaa

For et godt stykke tid siden blev jeg opfordret af podcast-mentor og forfatter, Charlotte Heje Haase, til at lave et afsnit om mit eget parforhold. Eller rettere sagt, vores parforhold. Hun ville gerne høre et afsnit om, hvordan min mand og jeg bevarer humoren i parforholdet. Jeg tyggede lidt på den.. Selvafsløring er jo aldrig af vejen, hvis bare det har et formål. Og det synes jeg det har; at give inspiration.. og man skal aldrig være nærig med næstekærlighed.. Og det at blotte sig selv i sin sårbarhed, er den smukkeste styrke... Jeg tog mod til mig og spurgte min mand.. Det ville han heldigvis gerne. Derudover har jeg inviteret psykolog og parterapeut, Jan Kaa, ind igen for at være vores vært til dette lydbare 'par-tjek', hvor vi taler åbent om vores værdier, gamle mønstre og alt det vi har lært igennem vores fælles relation. Det blev et interessant projekt. Der er hverken manuskript eller særlig meget forberedelse. Jeg synes afsnittet viser meget godt, at vi også har haft, og stadig har, vores individuelle og fælles udfordringer. At konflikter er normale, men at det handler om at man sammen kan spotte og tale om det fælles mønster, vi hopper i. Det viser også at tidligere erfaringer og tilknytning farver vores nuværende relationer, på godt og ondt. I afsnittet omdanner vi den hyggelige, hjemlige og ærlige samtale til konkrete øvelser og perspektiver, som du kan give videre til jer. Min mand kommer med anbefalinger til mænd og jeg med en bog, der henvender sig til par og terapeuter. Vi deler ud af vores egne 'ritualer' til inspiration - og vi ved at de virker, for os, fordi vi selv bruger dem. Rigtig god lytning, i dette afsnit, hvor du kommer ind i de private gemakker i mit eget parforhold! Dagens øvelse: - Deling Dagens anbefalinger: - 'Den Maskuline Mand' af David Deida - 'No More Mr. Nice Guy' af Robert A. Glover- 'ACT with Love' af Russ Harris Nærende par-aktiviteter: - At gøre onsdagen til en lørdag- At prioritere at tage ud sammen, at tage på eventyr og prøve nye oplevelser- At gøre noget ud af, at lave de små hverdagsting sammen.Læs mere om psykolog Cleoh Søndergaard og hendes kurser, blog og podcasts her: www.innervention.dk

Om Podcasten

I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling!Din vært er Cleoh Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. Hun elsker formidling og er desuden klinikindehaver af Innervention. Hun inviterer sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling. Flertallet er psykologer - de har alle noget vigtigt på hjertet, som de brænder for!I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer. INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision.Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen. Cleoh tror på, at gennem mere selvindsigt, får man modet til at vise sig selv venlighed og at man tør udtrykke sig autentisk. Ved at turde udtrykke sig ærligt, opnåes forløsning og ejerskab.Dette er også en mission; at give lytteren modet til at vise mere venlighed og ærlighed overfor sig selv og andre. Så ønsker du et mere balanceret følelsesliv, mere selvværd og blomstring, bedre kommunikation i dine relationer eller blot viden om faget psykologi, er dette podcasten for dig! Om Cleoh Søndergaard:Uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag.Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy. Denne har sit oprindelige ophav i buddhistisk psykologi og er en moderne 3. bølge adfærdsterapi, der blandt andet arbejder med følelser, selvomsorg, heling, metakognition - og har værdier for øje som en central rød tråd.