17, del 2 : Pride-special - Bliv klogere på transkønnethed, identitet og non-binære - Samtale med Stinne Bogh

Stinne Bogh er uddannet Cand. Psych. i 2005 og har beskæftiget sig med støtte og behandling af transkønnede siden 2017. Dagens afsnit er en guide til pårørende til transpersoner: Coming out. I afsnittet taler vi om, hvordan man som pårørende kan støtte den transkønnede i den sårbare situation, det ofte er, at springe ud. Afsnittet er i høj grad rettet mod pårørende, der ofte ikke ved ligeså meget om kønsminoriteter og ikke har brugt ligeså meget tid på at undersøge emnet, som den transkønnede. Vi kommer ind på følgende: - Hvad kan man gøre, hvis man tænker, at ens barn, søskende eller kæreste muligvis er transkønnet? Hvordan kan man bedst støtte personen inden de springer ud, og hvad skal man evt. undgå?- Det, at springe ud, er ikke en engangsoplevelse. Det er oftest en situation, som kønsminoriteter må gentage flere gange, overfor mange andre end kun dig. Hvordan kan du aflaste den stress, det kan skabe hos den transkønnede?- Hvordan får du den information, du ønsker, til bedst at støtte dit transkønnede barn/søskende/kæreste, uden at lægge byrden for information på deres skuldre? Vi kommer også omkring nogle af de begreber, det kan være godt at vide noget om, som pårørende til en transkønnet person. Vi taler om mediernes rolle i at forme vores syn på og holdninger til transpersoner og om hvorfor det udfordrer vores mentaliseringsevne, når vi skal forstå mennesker, der er anderledes end os selv. En ting, som vi desværre IKKE kom nok omkring i vores iver i at afdække alt det svære er, at det også kan være en dejlig oplevelse, at springe ud. Selv om det kan føles sårbart og for mange er forbundet med meget angst og bekymring, så kan det føles befriende at dele sit autentiske selv med mennesker, man elsker, og det kan være dejligt som pårørende, at opleve den tillid, der ligger i den deling. Der findes mange gode ”coming out” historier!Anbefalinger til relevante medier: Ift. at støtte den transkønnede pårørende: Spørg dem, om der er en film, en artikel eller et link, de kan anbefale. Så får du et prej om, hvilke informationer, de synes er hjælpsomme og interessante, og det giver et godt afsæt til fremtidige snakke, at du kender nogle af de medier, dit barn eller søskende eller kæreste bruger. Ift. at få hjælp til dig selv som pårørende: Opsøg foreninger, enten i din egen by eller online. Der findes en del støttegrupper på de sociale medier, hvor du finder mennesker i samme situation. Du kan få brug for at tale om tvivl, frustrationer eller bare få stillet din nysgerrighed med andre end transpersonen i dit liv. Eks: https://www.fstb.dk/links/ (link til Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn). Dagens nærende aktivitet: Tag et bad og brug vandet til at regulere din temperatur og din sindstilstand – det kan være under bruseren, i karbad, svøm i havet. Stinne kan kontaktes på [email protected] eller på telefonnummer 26 49 11 00. Husk at du kan følge podcasten på Instagram og Facebook.Fortæl rigtig gerne dine venner om podcasten og efterlad rigtig gerne en anmeldelse i apple podcast - det har en stor betydning for os. Tak!Læs mere om psykolog Cleoh Søndergaard og hendes kurser, blog og podcasts her: www.innervention.dk

Om Podcasten

I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling!Din vært er Cleoh Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. Hun elsker formidling og er desuden klinikindehaver af Innervention. Hun inviterer sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling. Flertallet er psykologer - de har alle noget vigtigt på hjertet, som de brænder for!I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer. INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision.Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen. Cleoh tror på, at gennem mere selvindsigt, får man modet til at vise sig selv venlighed og at man tør udtrykke sig autentisk. Ved at turde udtrykke sig ærligt, opnåes forløsning og ejerskab.Dette er også en mission; at give lytteren modet til at vise mere venlighed og ærlighed overfor sig selv og andre. Så ønsker du et mere balanceret følelsesliv, mere selvværd og blomstring, bedre kommunikation i dine relationer eller blot viden om faget psykologi, er dette podcasten for dig! Om Cleoh Søndergaard:Uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag.Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy. Denne har sit oprindelige ophav i buddhistisk psykologi og er en moderne 3. bølge adfærdsterapi, der blandt andet arbejder med følelser, selvomsorg, heling, metakognition - og har værdier for øje som en central rød tråd.