iOS-opdatering er en mavepuster til Facebook og Google - og delvist danske Public.com er nu mere end én millard dollars værd

Investeringsplatformen Public.com er det seneste år stormet frem og er i dag mere end 1 milliard dollars værd. Men hvad mange ikke ved er, at firmaet har danske rødder og en udviklingsafdeling placeret i Ballerup. Men hvad er det Public.com egentligt laver, hvad har drevet den enorme vækst og hvilke andre danske firmaer står på spring for at blive den magiske milliard værd? Det er hovedhistorien i Inde i maskinen, en podcast fra Computerworld hvor vi hver uge tager et skridt tilbage og ser på ugens it-historier. Og ud over Public.com handler denne episode om hvorfor det store danske it-firma Columbus står midt i et vadested efter 8 måneder uden topchef – og hvordan Apples kommende opdatering har fået telefongiganten i krig med Facebook og Google.

Om Podcasten

Inde i Maskinen er ugentlig podcast fra Computerworld, der beskæftiger sig med den teknologi og de digitale trends der forandrer vores samfund, erhvervsliv og hverdag. Med Inde i Maskinen tager vi hver uge et skridt tilbage og ser på ugens it-historier - og hvad det er for tendenser, trends og begivenheder der ligger bag. Alt sammen ting vi normalt dækker på Computerworld.dk - men med Inde i Maskinen får du også historien bag ved. Derfor kommer vi også vidt omkring: Fra Elon Musks vilde løfter om selvkørende biler til EUs regulering af de store techfirmaers platforme. Har du forslag eller kommentarer er du velkommen til at skrive til [email protected].