Episode 2, del 1: Morten Kirkskov

I denne episode er det skuespiller og skuespilchef Morten Kirkskov, der er i hovedrollen. Vi taler med Morten om repræsentationen i kunsten - er den fair? Kan vi gøre det bedre i branchen?Vi spørger også Morten, hvad der for tiden kan få ham til at 'gå op og lægge sig', og hvem han synes fortjener en pony.

Om Podcasten

Som kunstner skal man være nysgerrig på samfundet og menneskerne i det. Man skal turde udfordre og stille kritiske spørgsmål med et åbent sind. Og det er netop udgangspunktet for denne podcast. I "I Hovedrollen Er" inviterer Benjamin Boe Rasmussen og Jakob Fauerby (formand og næstformand i Dansk Skuespillerforbund) meningsdannere, kunstnere, politikere og erhvervsfolk til en snak om stort og småt. Altid med samfund, kunst og kultur som omdrejningspunkt, og altid med en nysgerrig og udfordrende tilgang. Det handler om kulturen i samfundet, og samfundet i kulturen.