#25 Idrætsparkens første tilskuerballade

Her får du historien om den første alvorlige tilskuerballade i Københavns Idrætspark, som fandt sted, da “landsholdet” mødte Rangers FC den 5. juni 1922. Stort set hele den danske sportspresse gav skotterne skylden for, at en tilskuer efter kampen løb på banen - sammen med hundredevis af andre tilskuere - og regulært knockoutede en af de skotske spillere. “Skotterne fik som fortjent”, var pressens dominerede opfattelse, efter en kamp, hvor nogle af Rangers-spillerne gik lige til stregen - og nok også lidt over et par gange - efter kom bagud 0-2 og kæmpede sig tilbage til 2-2, selv om de fik en spiller udvist. Og minsandten om ikke, der igen var “tilskuerballade”, da Rangers FC spillede sin sidste kamp i Idrætsparken i maj 1968 mod Frem. Denne gang fik skotterne dog ikke skylden, da folk strømmede ind på banen i pausen for at komme tættere på Peter Belli og Four Roses - og især en af deres go-go-piger…

Om Podcasten

Podcasten handler om Københavns Idrætsparks tilblivelse og udvikling fra indvielsen i 1911 til den store ombygning til Parken i 1990-92. Torkil Fosdal tegner - med udgangspunkt i sin bog "Hvis tribunerne kunne tale" - et billede af, hvordan det var at gå til fodbold i Idrætsparken, mens verden forandrede sig i det 20. århundrede med afsæt i en række fantastiske, forunderlige og forbandede fodboldkampe.