#16 Idrætsparkens største udenlandske stjerner: Franz Beckenbauer

Franz Beckenbauer spillede kun to gange i Københavns Idrætspark - da det vesttyske landshold slog Danmark 3-1 i en venskabskamp den 30. juni 1971 og da Bayern München den 14. september 1976 slog Køge Boldklub 5-0 i en Europa Cup-kamp. Desuden var han landstræner, da Vesttyskland vandt 2-0 den 24. september 1986, hvor Allan Simonsen spillede sin sidste landskamp. Undervejs hører du blandt også om de ret få vesttyske besøg i Idrætsparken efter 2. verdenskrig, om Beckenbauers karriere som tysk schlagerpopsanger, om Erik Lykkes ulykkelige landsholdsfarvel, om Finn Laudrups vrede over en udskiftning, om et Gary Lineker-citat, der kom ca. 20 år for sent - og om en af Kjeld Senecas sjældne optrædender for Bayern München på en aften, hvor det var slut med flaskeøl til internationale kampe i Nationalarenaen.

Om Podcasten

Podcasten handler om Københavns Idrætsparks tilblivelse og udvikling fra indvielsen i 1911 til den store ombygning til Parken i 1990-92. Torkil Fosdal tegner - med udgangspunkt i sin bog "Hvis tribunerne kunne tale" - et billede af, hvordan det var at gå til fodbold i Idrætsparken, mens verden forandrede sig i det 20. århundrede med afsæt i en række fantastiske, forunderlige og forbandede fodboldkampe.