Episode 5: Et liv på gaden, Simon

I denne podcast møder vi Simon, sælger 2486, der netop er fyldt 23 år. Da han var 19 år blev han hjemløs og begyndte at sælge Hus Forbi i Fredericia. Men allerede i dag, 4 år senere, er han begyndt på pædagogseminariet i Kolding. Rejsen fra gade til studie har afgjort været lang og svær. Hvem er Simon? Hvorfor endte han på gaden og hvordan kom han videre? Hvad drømmer han om i dag? Lyt med her.Jingle: Kasper Hedegreen – I’ve got no home

Om Podcasten

Vil du kunne overleve uden en krone på lommen og intet sted at bo? Og hvad tror du der skal til for at bekæmpe hjemløshed og fattigdom i Danmark? Hus Forbi Podcast er Danmarks eneste radioprogram, hvor Hus Forbi-sælgere, hjemløse og socialt udsatte sidder bag mikrofonen. Her deler de deres historier og holdninger og interviewer kendte, politikere og taler med andre udsatte om livet på gaden. Et liv de færreste stifter bekendtskab med.