Hotline til NielZen

Vores alle sammens coach Nielzen er tilbage med sin helt egen Hotline til Zen! Corona-virusset har ændret på alles hverdag - selv den nye medievirkelighed har fået en overhaling. Mr. News Jes Dorph-Petersen kontakter Nielzen for at få styr på sine live-abstinenser, for når man ikke længere brager ud på skærmen i bedste sendetid, hvor lang tid går der så, før man bliver glemt? Lyt med og find ud af hvem af de to alphahanner, der er den mest dominerende vildhingst!

Om Podcasten

"Hotline til Nielzen" er en række udsendelser, der følger coachen og visualiserings-eksperten, Kasper Nielzen, alt imens han arbejder på sin første bog om coaching. Bogens pointer bliver dog udfordret i hver udsendelse, når Nielzen modtager opkald fra sine klienter, der tæller alt fra kendte tv-værter til opkørte revisorer og triste gårdsangere. Klienterne står ofte med en mere eller mindre aparte udfordring, og det sjældent, at de agerer, som Nielzen havde forventet. Virkeligheden forstyrrer således nogle gange coachens teoretiske klarsyn, men så er det godt, at man kan rette lidt på pointerne og fremstå alvidende igen. Ro på min ven lyt til "Hotline til Nielzen".