Hotline til NielZen

Skellet mellem kunsten og coachingen er en hårfin grænse, begge dele er styret af fantasien og forestillingsevnen. I dagens episode bliver Zen kontaktet af fraskilte Klara fra kommunen, der savner kontakten med andre mennesker og da hudsulten ikke længere kan stilles i myldretidsbussen eller i køen i supermarkedet, har hun brug for at kickstarte fantasien. Nielzens hotline bliver glødende hed og for ikke at tage en ildtang i brug, må klienten færdiggøre sit arbejde alene derhjemme.

Om Podcasten

"Hotline til Nielzen" er en række udsendelser, der følger coachen og visualiserings-eksperten, Kasper Nielzen, alt imens han arbejder på sin første bog om coaching. Bogens pointer bliver dog udfordret i hver udsendelse, når Nielzen modtager opkald fra sine klienter, der tæller alt fra kendte tv-værter til opkørte revisorer og triste gårdsangere. Klienterne står ofte med en mere eller mindre aparte udfordring, og det sjældent, at de agerer, som Nielzen havde forventet. Virkeligheden forstyrrer således nogle gange coachens teoretiske klarsyn, men så er det godt, at man kan rette lidt på pointerne og fremstå alvidende igen. Ro på min ven lyt til "Hotline til Nielzen".