#7 Ivalo Reimer - kateket og snart præst i Nuuk
Der bor 56.000 mennesker i Grønland. 94,4 procent af dem er medlemmer af folkekirken. Grønland har 67 fungerende kirker, og der er præstemangel. Det er her kateketer tager over. Ivalo Reimer er læserkateket i Hans Egede Kirke i Nuuk. Læserkateketen er en uuddannet kateket. Siden Hans Egedes tid i 1700-tallet har den grønlandske kristne kirke brugt kateketer. Kateketen ses ved gudstjenester og højtideligheder i sin sorte anorak med tynde hvide flipper. Det er kateketen, som tager sig af kirkelige opgaver, hvis en præst ikke kan være til stede, og det sker jo ofte i de mindre bygders kirker. Kateketen kan også fungere som assisterende og støttende, hvis præsten har brug for det. Det er ofte kateketer, som tager sig af de nære samtaler, og det sociale arbejde i kirken, fordi de er lokalt tilknyttet og kender folk på et helt andet personligt plan. Der er få opgaver, som kateketen ikke må tage sig af, den ene er at skrive egne prædikener eller begravelsestaler, og demå heller ikke vie ægtepar. De opgaver skal der en uddannet præst til. I dag er det Grønlands Præstegæld, som står bag kateket-uddannelsen, der foregår i Nuuk og i Ilulissat. Uddannelsen er en grundig indføring i det kirkelige arbejde, så kateketen kan tage sig af alle typer opgaver. Der findes både uddannede kateketer og læserkateketer, som ikke har uddannelsen, i den grønlandske folkekirke. I Hans Egedes Kirke i Nuuk arbejder læserkateket Ivalo Reimer, hun er 43 år. Kateketens opgaver er lige et job for hende. Hun er også ved at uddanne sig til præst ved Grønlands Universitet. Som læserkateket har hun taget initiativ til mange ting, blandt andet natkirke, og det er noget helt nyt i Grønland. Ved det næste natkirke arrangement har Ivalo valgt et aktuelt tema, og det er at tage afsked med afdøde. Ivalo bruger symbolsprog og sten til at hjælpe og trøste i sin natkirke. Før i tiden var Ivalo Reimer kontoransat, men en personlig og tragisk oplevelse, da hendes bror begik selvmord, fik hende til at overveje religion. Og hun synes bestemt, at hun har fundet trøst i kirken og i Guds ord. Så hun ser frem til at blive præst. Hendes drøm er at få et embede i en lille bygd i Østgrønland. Der er de meget religiøse, og dem vil hun gerne tjene under, selv om sproget kan blive en forhindring.