Alt andet end Assad
Genstart - A podcast by DR
![](https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts116/v4/5f/80/46/5f8046e2-fe5f-584a-2f6f-7c3d63597e6c/mza_4934954313151401315.jpg/300x300bb-75.jpg)
Der var ikke rigtig nogen, der havde set det komme. Nærmest som ud af det blå og stort set uden modstand indtager oprørere millionbyen Aleppo i Syrien. I spidsen står en selverklæret reformeret jihadistbevægelse, der tidligere har været forbundet med Al-Qaeda. Det er det perfekte øjeblik at udfordre den skrøbelige syriske statsmagt. Alle regimets allierede - Rusland, Iran og Hizbollah - har mere end travlt andetsteds. Men spørgsmålet er, om modstandsbevægelsens fremmarch bringer nyt håb, eller bare mere vold til det i forvejen martrede land. Haifaa Awad, dansk-syrer, læge, aktivist og forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, forsøger at give et svar. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5/12.