Tomb Raider, Annihilation og Jessica Jones
Categories:
Velkommen til den ellevte episode af GeekCast.dk, podcasten for dig der elsker superhelte-, horror-, scifi- og fantasy-genrerne, og måske også har en fascination for monster-subgenren. Denne gang skal en svensker være moderne britisk gravrøver i Tomb Raider, monstrene vender tilbage i den kinesisk-finansierede Pacific Rim: Uprising og Spielberg himself tager fat på 80’er-nostalgien med filmatiseringen af Ernest Clines bog Ready Player One. Alex Garland, der gav os mesterværket Ex Machina, er tilbage med sci-fi-filmen Annihilation, og endnu en sci-fi aficionado, Duncan Jones, har endelig fået sit drømmeprojekt, Mute, filmatiseret. Begge film er landet på Netflix, hvor vi også har fået anden sæson af den fordrukne superhelt Jessica Jones. Endelig byder retrohjørnet på et gensyn med en japansk anime fra 1988 - Akira. En film baseret på et spil, en opfølger til en film fra 2013, to film baseret på bøger, en tv-serie og en tegnefilm baseret på en tegneserie og en film sat i fremtidens Berlin. Med andre ord er der endnu en gang utroligt meget på nørd-tapetet.