Special: Finland har 1300 gode grunde til at have et robust forsvar

Finland har flere gange i nyere tid kæmpet for sin selvstændighed. Særligt Rusland har udgjort en trussel, og derfor har finnerne opbygget et særdeles stærkt forsvar. Det skal især beskytte den 1300 km lange grænse, landet deler med Rusland, men nu kommer det også Nato til gode. I denne særudgave af Frontlinjen ser vi nærmere på Natos nyeste medlemsland og på, hvad der har formet finnernes indstilling til forsvar og sikkerhed. Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Thomas Ubbesen (journalist og forfatter), Hans Mouritzen (seniorforsker ved DIIS) og Carsten Hasenfuss (forsvarsattaché)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Med krig i Europa og voksende spændinger er forsvars- og sikkerhedspolitikken rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden både herhjemme og i udlandet. Politisk har opbakningen til Forsvaret og Nato aldrig været større, og over de kommende år skal Forsvaret gennemgå en regulær genoprustning. Journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester har begge forrettet tjeneste i det danske forsvar og været udsendt i internationale missioner med henholdsvis Hæren og Søværnet. Sammen kaster de et kærligt, men kritisk blik på Forsvaret og inviterer til sikkerhedspolitisk debat om fortiden, nutiden og i fremtiden.