Norges forsvarschef rådgiver politikerne for åben mikrofon

General Eirik Kristoffersen har været forsvarschef i Norge siden august 2020. I juni afleverede han sit fagmilitære råd til Stortingets politikere, og det blev samtidig lagt på det norske forsvars hjemmeside, så offentligheden kan deltage i en oplyst debat. Eirik Kristoffersen ønsker flere penge til forsvaret, flere styrker, flere krigsskibe, luftværn og helikoptere til søværnet. Han mener, at det skader tilliden til forsvaret, hvis ikke officerer blander sig i debatten, og han ville opponere kraftigt, hvis politikerne forsøgte at lægge bånd på hans offentlige udtalelser. Frontlinjen har mødt ham i Oslo til et interview, som kommer godt rundt om den forsvarspolitiske situation i Norge. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Med krig i Europa og voksende spændinger er forsvars- og sikkerhedspolitikken rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden både herhjemme og i udlandet. Politisk har opbakningen til Forsvaret og Nato aldrig været større, og over de kommende år skal Forsvaret gennemgå en regulær genoprustning. Journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester har begge forrettet tjeneste i det danske forsvar og været udsendt i internationale missioner med henholdsvis Hæren og Søværnet. Sammen kaster de et kærligt, men kritisk blik på Forsvaret og inviterer til sikkerhedspolitisk debat om fortiden, nutiden og i fremtiden.