Højesteretsafgørelse presser anklagemyndigheden i FE-sager

Fredag afgjorde Højesteret, at straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen skal køre for delvist åbne døre. Vi ser nærmere på baggrund og konsekvenser af afgørelse, før vi prøver at blive klogere den kaotiske situation i verden omkring. Vi kommer også omkring Forsvarsministeriets nytiltrådte departementschef og om en ny bog, der vil lære danskerne om krigens logik. Oversigt: - Sagerne mod Findsen og Hjort skal køre for delvist åbne døre – hvorfor? - Jens Worning vender verdenssituationen - Forsvarsministeriet har fået ny fast departementschef - Anders Puck Nielsen udgiver bog om krigens logik Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Sten Schaumburg-Müller (juraprofessor, Syddansk Universitet), Jens Worning (udenrigskommentator, Kristeligt Dagblad), Hans Engell (politisk kommentator) og Anders Puck Nielsen (forfatter og militæranalytiker på Forsvarsakademiet) See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Med krig i Europa og voksende spændinger er forsvars- og sikkerhedspolitikken rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden både herhjemme og i udlandet. Politisk har opbakningen til Forsvaret og Nato aldrig været større, og over de kommende år skal Forsvaret gennemgå en regulær genoprustning. Journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester har begge forrettet tjeneste i det danske forsvar og været udsendt i internationale missioner med henholdsvis Hæren og Søværnet. Sammen kaster de et kærligt, men kritisk blik på Forsvaret og inviterer til sikkerhedspolitisk debat om fortiden, nutiden og i fremtiden.