15: Hvordan Fikser Man Problemer i FC Barcelonas Trup?

I denne episode af Forlænget Spilletid Fodbold Podcast taler August, Benjamin og Jens om, hvordan man fikser problemerne i Barcelonas trup. Der bliver talt om, hvilke spillere der skal sælges, og hvilke spillere der skal købes for at få fuldendt Barcelonas generationsskifte og få vendt denne historisk dårlige sæson for Barcelona, som har set dem tabe 8-2 til Bayern München i Champions League og slutte sæsonen uden at have vundet et trofæ for første gang siden 06/07 sæsonen. På vejen bliver der talt om, de helt store spørgsmål som, "Burde man sælge Messi?" og lidt mere detaljerede spørgsmål som, "Hvad er det Barcelona mangler på deres midtbane?". Når holdet er blevet sat, tales der om, hvor dette nye Barcelona hold ville ende i La Liga, og altså om vi har opnået vores mål om at fuldende Barcelonas generationsskifte. Til sidst i Forlænget Spilletid Podcasten stiller August et sjovt spørgsmål omkring noget der ikke har noget med fodbold at gøre, så lytteren kan lære de tre værter lidt bedre at kende. 

Om Podcasten

Forlænget Spilletid er en dansk Fodbold Podcast for personen der vil vinde enhver Fodbold Diskussion over sine venner. Hver uge vil August, Benjamin og Jens diskutere et spørgsmål, som de er passionerede omkring, og ved hjælp af analyse og statistikker besvare spørgsmålet bedst muligt.