10: Det Bedste U21 Hold i Verden

I denne episode af Forlænget Spilletid Fodbold Podcast taler August, Benjamin og Jens om det bedste U21 hold i verden. August, Benjamin og Jens har hver for sig samlet deres bedste hold bestående af spillere der er 21 og derunder, og diskuterer under podcasten deres synspunkter, for at komme frem til det endegyldige svar. Som udgangspunkt har de tre værter valgt at ekskludere Kylian Mbappe, Jadon Sancho og Trent Alexander-Arnold, da de alle tre allerede er slået igennem som superstjerner. Der vil i stedet blive talt om spillere som det nye Inter Milan køb Achraf Hakimi, Chelseas nye Eden Hazard Christian Pulisic og Dortmunds unge komet Erling Håland.Når holdet er sat bliver der talt om, hvor dette U21 hold ville ende i Premier League, og om det ville kunne konkurrere med om Champions League pladserne. Til sidst stiller Jens et personligt spørgsmål, så seeren kan lære de tre værter bedre at kende.

Om Podcasten

Forlænget Spilletid er en dansk Fodbold Podcast for personen der vil vinde enhver Fodbold Diskussion over sine venner. Hver uge vil August, Benjamin og Jens diskutere et spørgsmål, som de er passionerede omkring, og ved hjælp af analyse og statistikker besvare spørgsmålet bedst muligt.