2: Allan har sagt farvel til flere "venner"

Der er sket en del i Allans liv, siden lokalredaktør Camilla Kjærgaard Olesen sidst snakkede med ham. Det fortæller han i dette afsnit, hvor temaet er venskab. For udover, at Allan er begyndt at overveje, hvilke personer, han skal fortsætte med at kalde for sine venner, og hvem han vil cutte forbindelsen til, så er en dør så småt begyndt at åbne sig til en helt særlig person. 'For Min Datters Skyld' udgives af Lokalavisen Aarhus.Podcast-serien bliver tilrettelagt og produceret af Jonas Wrede Hansen i samarbejde med Camilla Kjærgaard Olesen.Find flere podcast-serier på www.aarhus.lokalavisen.dk, hvor du også kan blive opdateret på de seneste nyheder fra Aarhus samt tilmelde dig nyhedsbrevet, som udsendes to gange dagligt i hverdage og en gang lørdag og søndag. Tilmeld dig nyhedsbrevet her: www.aarhus.lokalavisen.dk/nyhedsbrev/Til afsnittet er der brugt lyd med Creative Commons 0-licens fra Freesound.org

Om Podcasten

33-årige Allan Jensen er hjemløs. Hans liv foregår på gaden i Aarhus. Han er afhængig af heroin og hash, men han er fast besluttet på at ændre sit liv. Allan har nemlig en datter, som han gerne vil være tæt på. Han vil se hende vokse op. I et år vil Lokalavisen Aarhus følge Allans kamp med at nå målet. Vi vil gå helt tæt på hans hverdage i op- og nedture. Det bliver til en podcast-serie, hvor der løbende kommer nye afsnit.