Verdens bedste oldboys-spiller

Der er fødselsdag i Fodboldlisten. Vært Thomas Loft fylder 32 og træder dermed ind i oldboys-spillernes rækker, hvilket danner grundlag for ugens liste, der er en kåring af de bedste fortsat aktive spillere, der rent faktisk kunne spille oldboys - altså er 32 år gammel eller mere. Det medfører sjældent ophedede fodboldsnakke i studiet hos det faste panel med Francis Dickoh og Andreas Kraul, især da det viser sig, at en hel særlig fodboldmæssig religionskrig bliver trukket med ind i ugens rangering. Derudover er der personlige Zlatan-minder, evaluering af et møde mellem Francis og Ronaldinho samt eksotiske afstikkere til så forskellige destinationer som Kazan, Peru og en folkeskole på Langeland. Vært: Thomas Loft 19:57 - Verdens bedste oldboys-spillere

Om Podcasten

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten.