Følg pengene: Boligfesten der kom bag på de fleste
Sorte tal - A podcast by DR - Mondays
Coronapandemien har sendt verdensøkonomien i brædderne, men det danske boligmarked trækker tilsyneladende bare på skuldrene - priserne fortsætter i vejret med forrygende hast. I det seneste år er priserne på huse og rækkehuse steget med ni procent, mens tallet er mere end 10 procent for lejligheder og sommerhuse. Og det har overrasket næsten alle eksperter. Men hvorfor er boligmarkedet rødglødende midt i en krisetid, og er der indgreb på vej, som skal bremse udviklingen og forhindre en mulig boligboble. Det undersøger Følg pengene. Værter: Jakob Ussing og Katrine Overgaard.