Bundlinjen #74: Bankchef i historisk renteudmelding, ligestilling i venturebranchen og ledelseskaos i blå blok

Finans Podcast - A podcast by FINANS

Categories:

(02:38) Topchef Anders Dam krydser Rubicon og indfører som den første bankchef negative renter på indlån. Det koster nu penge for de rigeste kunder at låne penge til Jyske Bank. Historisk, men også ganske ventet, da Nationalbankens toneangivende rente har været negativ i årevis og de lange renter stadig rasler ned. De næste banker kommer med ombord snart, lyder vurderingen.
(11:40) Har vi en kønsbias blandt venturekapitalister? Kun 3 procent af den samlede venturekapital i årets første halvår gik nemlig til virksomheder stiftet af kvinder. Virksomheder stiftet af mænd modtog 89 procent af alle pengene. Det viser nye tal fra databasen, Crunchbase. Det ser ud til, at det mandsdominerede investormiljø ubevidst fravælger kvindelige foundere. Det koster os velstand, job og gode ideer, lyder kritikken fra erhvervskvinde og serieiværksætter, Tine Thygesen.
(24:07) Der er formandskaos i Venstre. Stolen knirker under formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen ligner en prins Charles, der aldrig selv bliver konge, og baglandet begynder at slibe knivene. Hvad betyder ledelseskrisen i det største borgerlige parti for dansk erhvervsliv? Og hvordan kan erhvervslivet finde nogle allierede i blå blok?
I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, iværksætter og bestyrelsesmedlem Tine Thygesen og debatredaktør Magnus Barsøe.

Visit the podcast's native language site