Bundlinjen #66: Aktiekollaps i Ambu, Eva Berneke i nye problemer og dansk svindelsag rammer Danske Bank

Finans Podcast - A podcast by FINANS

Categories:

(00:37) Aktiekollaps og fyring i Ambu. "Timingen og måden kunne ikke være værre," lød det fra analytikerne i storbanken J.P. Morgan, da topchef Lars Marcher fik sparket fredag morgen. Aktien bragede ned med 20 procent, og det ligner en tabt magtkamp med formand Jens Bager, efter virksomhedens vilde vækstkridt. Det lugter af en snarlig nedjustering fra den nye topchef, lyder vurderingen.
(11:00) KMD bryder loven med åbne øjne - og på skrift. I en uhørt klodset facon har it-selskabet KMD’s ledelse velsignet en skriftlig ansættelsespolitik, der er et klokkeklart brud på forskelsbehandlingsloven, fordi man kun vil ansatte folk under 36 år. Og sagen trækker tråde helt op til topchef Eva Berneke, fordi hun er en af de eneste, der kan dispensere fra reglen. Tåbeligt er knap ordet, lyder dommen i studiet.
(21:56) Ny topchef indtager broen, bagmandspolitiet rejser sigtelser mod den tidligere og en helt ny møgsag om skattesvindel og potentielt hvidvask for millioner. Og denne gang i Danmark. Det er status i landets største pengeinstitut, Danske Bank, efter en hektisk uge. Stopper bankens skandaler dog aldrig? Og er topchef Chris Vogelzang den rette mand i spidsen? Vi tager debatten.   
I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.

Visit the podcast's native language site