Bundlinjen #60: Mærsk-formand øger presset, Nykredit-formand slås for eftermælet og Løkke kaster valgbombe
Finans Podcast - A podcast by FINANS
Categories:
(00:37) Mærsk-formand skruer bissen på. Topchef Søren Skou skal i løbet af ganske få år banke indtjeningen markant i vejret, lyder det fra formand Jim Hagemann Snabe. Men er det overhoved realistisk? Og kan Finans’ virksomhedsredaktør Søren Linding finde nogen lyspunkter i Mærsks økonomiske og ledelsesmæssige krise?
(12:52) Realkreditformand, Nina Smith, kæmper for historieskrivningen efter år med intern tumult. I 2016 og 2017 var en børsnotering af Nykredit den absolut eneste mulighed, lød det igen og igen fra topledelsen herunder formand for Forenet Kredit, Nina Smith. Men nu er Smith ”enormt glad for, at vi ikke blev børsnoteret.” Er det et troværdigt holdningsskifte?
(23:00) Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er parat til at drøfte ideen om at indføre en lovgivet mindsteløn. Det skal bremse social dumping, lyder det fra Løkke. Forslaget er en potentiel gamechanger frem mod valget, men blandt vennerne i Dansk Arbejdsgiverforening får statsministeren næppe ros.
I studiet: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.