Bundlinjen #44: Gulvet knirker under ATP-chef, Legos redningsmand taler ud og Danske Bank sagsøges

Finans Podcast - A podcast by FINANS

Categories:

(00:38) Gulvet knirker under topchef Christian Hyldahl i Danmarks største pengetank ATP. Fortiden har indhentet Hyldahl, da det viser sig, at han som chef i Nordea var involveret i en række dubiøse udbyttehandler, der hev millioner op af den schweiziske statskasse. Man kan ikke have plyndret statskasser og samtidig sidde i spidsen for ATP, lyder det fra Dansk Folkeparti, De Konservative og venstrefløjen.
(12:15) Legos redningsmand erkender ledelsesfejl. Den tidligere topchef i Lego, Jørgen Vig Knudstorp, indrømmer i et befriende ærligt interview en række eklatante strategiske fejltrin fra sin tid i Lego. Og den tidligere McKinsey-mand sætter også et par ord på det nu berømte memo, der i 2003 hudflettede Legos økonomiske katastrofekurs og kickstartede virksomhedens turnaround.
(22:00) Hvidvaskskandalen i Danske Bank minder efterhånden om en rodbehandling hos tandlægen, som trækker ud i timevis. Onsdag skulle banken stå skoleret på Christiansborg og nu vil en række advokater hive banken i retten i et forsøg på at kradse nogle af aktionærens tabte penge ind tilbage.
I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatørredaktør Magnus Barsøe.

Visit the podcast's native language site