Bundlinjen #103: Genåbning efter corona, Nationalbankens økonomiske spådom og Bestseller-chefen i krise
Finans Podcast - A podcast by FINANS
Categories:
(01:19) "Hold hjulene i gang" hedder en ny serie på Finans, hvor en række af erhvervslivets topfolk efterlyser en plan for genåbningen af Danmark. Nu har statsminister Mette Frederiksen talt for en gradvis åbning efter påske, så har erhvervslivets pres virket? Og vil en åbning overhovedet hjælpe de danske virksomheder, hvis resten af verden er lukket ned?
(11:56) En ny dyster analyse fra Nationalbanken vurderer, at væksten i Danmark kan falde mellem 3 og 10 pct. i år som følge af coronakrisen. Samtidig kan man læse i analysen, at hver tredje private job er berørt af krisen. En række andre analyser har også talt om lignende væksttab, så hvor slemt står det til?
(20:06) Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er i den grad kommet i vælten, siden coronakrisen bed sig fast. Han er en af landets rigeste, men var hurtig til at fyre en stor del af sine medarbejdere og har nu meddelt, at Bestseller ikke vil betale husleje for over 200 butikker. Men er det en rimelig opførsel fra en af dansk erhvervslivs store ledere?
I studiet - og med på telefoner: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og nyhedsredaktør Maria Kehlet.