Bundlinjen #1: Svineavl og Nykredit

Finans Podcast - A podcast by FINANS

Categories:

 
Topchef i Novozymes, Peder Holk Nielsen, satte med et solidt regnskab stop for spekulationer om hans mulige exit, og landets svineproducenter ser endelig ud til at tjene penge. Men hvor mange brancher kan reelt overleve, hvis man kun tjener penge ca. hvert femte år?
Og ugens nok største historie: Fire bankeksperter gennemhuller i en kronik Nykredit-ledelsens argumenter for en børsnotering. Man kan ikke tjene både markedet (aktionærerne) og boligejerne (de nuværende ejere af Nykredit) på en og samme tid, lyder det fra eksperterne. Men bestyrelsesformand Nina Smith går i flyverskjul og afviser at lade sig interviewe.
Det er de tre historier, vi debatterer i Finans’ nye ugentlig podcast, »Bundlinjen - med Magnus Barsøe«, hvor vi på omkring 15 minutter tager fat på de største historier fra ugen i dansk erhvervsliv.
Deltagere: Søren Linding, virksomhedsredaktør, Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver, og vært Magnus Barsøe, debatredaktør.
 

Visit the podcast's native language site