Episode 35: #66 Witness for the Prosecution (1957) TEMA: RetssalsDRAMA eller retssalsDYSSENDE?

Filmtoppen - A podcast by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen

Categories:

Så skal vi atter stifte bekendtskab med en Billy Wilder-film på vores vej mod IMDb-listens nr. 1. Nemlig i form af retssalsdramaet Witness for the Prosecution (Anklagerens Vidne) fra 1957. Her møder vi stærke karakterskuespilspræstationer fra Charles Laughton som gammel og afdanket advokat, Tyrone Power som tilsyneladende svigermors drøm og så endelig (det mærkværdige) sexsymbol fra datiden i form af Marlene Dietrich. Og det er netop skuespillet, der i centrum her sammen med rappe retssalsreplikker og et afsluttende og nyskabende plottwist. Billy Wilders retssalsdrama-skabelon er elsket og brugt et utal af gange af instruktører gennem tiden, og vi ser i dag nærmere på, om Witness for the Prosecution stadig holder i dag eller dramaet er gået hen og blevet søvndyssende med tiden. Episodens anbefalinger følger op på drama-temaet ved at gå i retning af massedrab og kendismord.

Visit the podcast's native language site